CIAO ferieboliger kan tilbyde ophold på de mest eftertragtede campingpladser i Kroatien, som alle er ideel basis for en uforglemmelig ferie i dette skønne land. Vore campingpladser tilbyder alt hvad der kan forventes af et campingliv. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, swimmingpools, og gode sandstrande ved de campingpladser som ligger direkte ved vandet. Campingpladsernes tilhørende supermarkeder forsyner en med dagligvarer, ligesom de fleste også har restauration med lækker mad, hvis far eller mor skal have en friaften. Alt sammen i en rolig og rar atmosfære, hvor det tit og ofte foregår på børnenes og de unges præmisser og hvor ønsket om en god og hyggelig ferie er udgangspunktet.
Kroatien har gennem mange år været danskernes ramme for en god og uforglemmelig ferie. Dette ikke uden grund. For Kroatien er et spændende og mangfoldigt ferieland, som byder på mildt og solrigt klima, en venlig og gæstfri befolkning, en natur som ikke lader noget tilbage – smuk og varieret – og ikke mindst dejlige badestrande med turkisblåt hav og krystalklart vand. De fleste ønsker at slappe af ved denne spændende kyst, som flere steder brydes af forrevne klipper, men der er også andre muligheder Ta´ på tur til de idylliske middelalderbyer og pittoreske småbyer, som vrimler med hyggelige solbeskinnede fortovscafeer og restaurationer. Sæt jer og smag på Kroatien. Det er ofte grillede specialiteter, friske fisk og skaldyr samt den gode lokale vin, som står på menuen – og stadig til priser, som er til at betale. Ønsker I ikke at tage en slapper byder Kroatien på masser af muligheder for at prøve kræfter med aktiviteter, så som klatring, dykning, sejlads og sportsfiskeri. Kroatien byder på et utal af udflugtsmuligheder: Det utroligt charmerende område med skovene omkring Lika, den fantastiske og smukke nationalpark Plitvice med sine mange søer og vandfald, Europas største drypstenshuler Postojna Grotterne, Slawoniens kornkamre, de små snoede veje, der bugter sig i landskabet og de maleriske bakker i Hrvatska Zagorje.
CIAO ferieboligers boliger er en perfekt ramme til at I kan nyde de 2600 solskinstimer om året og dette fantastiske spændende land.
| HVORFOR VÆLGE CIAO
- Kvalitet siden 1992
- 30 års erfaring
- Personlig betjening
- Åbent 9-17 (man-fre)
|












|