Sitemap  |  Kontakt  |  Om Ciao  |  
HER ER DIN DRØMMEREJSE

Rundtrejse Sicilien - Klassisk/landhuse DB/BB


Italien > Sicilien > Palermo

Denne rundtur bringer jer rundt til nogle af Siciliens seværdige højdepunkter og hvor i bor på autentiske og komfortable agriturismo (landhuse) der byder på lokale traditioner og sætter pris på det typiske sicilianske køkken.

Dag 1 Palermo
Ved ankomst til Palermo lufthavn afhentes den af jer selv lejede bil. Afhængig af tidspunktet for ankomsten af jeres fly, kan I have tid til at besøge Palermo, som jo er en af de rigeste byer på øen med hensyn til historie og kunst: katedralen, Normannerpaladset, der rummer det smukke "Palatina" Kapel, en panoramisk gåtur i det historiske centrum med ex "Quattro Canti", operahuset, Pretoria Square. Er tiden til det så besøg også den nærliggende by Monreale med den fantastiske domkirken som indvendig er beklædt med mosaikker 12. århundrede, der viser en komplet cyklus af det gamle og det Nye Testamente, og benediktiner klosteret med sin maurisk arkitektur. Der er overnatning på landhus i Palermo området.

Dag 2 Palermo, Segesta, Erice, Selinunte
Hvis I ikke havde tiden dag 1 til Palermo er der efter morgenmaden mulighed for dette. Ellers er første stop Monreale med sin kirke, der er berømt for sine mosaikker. Næste stop er Segesta - det doriske tempel, som ligger smukt i et billedskønt landskab. Her kan man virkelig tale om Kodak-moment. Bagefter fortsættes til byen Erice, som ligger på toppen af Monte San Giuliano. Denne middelalderlige byer rummer snoede brostensbelagte gader, indre gårde og ikke mindst dejlige restauranter, som oplagt til frokost. Bagefter fortsætter I til Selinunte med de imponerende templer og Akropolis. Der er overnatning på landhus i Selinunte eller Sciacca eller Agrigento område

Dag 3 Agrigento, Sciacca
Efter morgenmaden køres til tempeldalen Agrigento. Som perler op gennem dalen ligger disse UNESCO World Haritage beskyttet templer. De repræsenterer de smukkeste eksempler på den græske civilisation på Sicilien. Stedet er ikke mindre unikt. Bagefter er der mulighed for at køre Sciacca, en by beliggende på den sydvestlige kyst af Sicilien, der har strålende udsigt over Middelhavet. Tilbage til overnatning på landhus.

Dag 4 Kejservillaen i Piazza Armerina, Ragusa
Efter morgenmad køres til Piazza Armerina, som ligger i det indre af Sicilien. Her i den UNESCO World Heritage Site kejservilla møder I den største og mest komplekse samling af romerske mosaikker i hele verdenen. Det er helt enestående at gå i denne "genopbygget" villa og betragte disse meget meget fine gulvmosaikker. Bagefter fortsætter I til Ragusa med sit fortryllende centrum, hvor I finder fantastiske barokke paladser og kirker. I kan også besøge byen Modica, som er berømt for sin chokolade. Der er overnatning på landhus i Ragusa eller Syracuse område.

Dag 5 Syracusa
Efter morgenmaden besøges Syracusa. Her findes det græske teater, Dyonisios "Ear", og den arkæologiske park "Neapolis". I bymidten ligger katedralen, som er bygget på det sted hvor templet for Minerva lå, den legendariske "Fontana Arethusa", og Apollon-templet. Herefter køres mod Catania. Der er overnatning på landhus i Etna område

Dag 6 Etna, Taormina
Etna venter efter morgenmaden. Etna er den højeste aktive vulkan i Europa. I kommer op på toppen enten ved svævebane eller jeeps. Luften er kold og jorden varm - en fascinerende oplevelse ligesom den spektakulær panorama over Det Ioniske Hav. Bagefter forsættes til Taormina, som blev grundlagt i 400 f.Kr. Besøg af den fascinerende græsk-romerske teater, som har en smuk udsigt over havet. Taormina er også små gader med restauranter og rig mulighed for at shoppe. Tilbage til overnatning på landhus.

Dag 7 Cefalu
Efter morgenmad køres til den charmerende by Cefalù. Ligger smukt ud til havet. Det er dog nok mere den betagende normanniske katedral, berømt for sin byzantinske mosaikker, der er betragtet som en af de vigtigste stykker af religiøs kunstværk på Sicilien og som bringer turister til denne by. Byen oser af atmosfære og der er rig mulighed for at nyde sin frokost her. Bagefter fortsættes til Castelbuono, en middelalderlig landsby i Madonie bjergene. Der er overnatning på landhus.
Dag 8 Palermo
Efter morgenmaden køres til Palermo lufthavn. I afleverer den af jer lejet bil på Biludlejning kontoret.

Prisen er med morgenmad

(Ret til ændringer forbeholdes)

Dobbeltværelse på landhus med eget bad og tolilet

Bemærkninger:
Prisen inkluderer:
- Overnatning 7 nætter i dobbeltværelse på landhus med eget bad og tolilet
- Morgenmad


Se placering af Palermo på kort 

     

     

Se flere billeder
PrisniveauAnkomstStjerneliste Yderligere info
Fra 3430 kr.
for 1 uge
ValgfriTilføj til stjernelisten Tilføj Antal senge 2Afstand til indkøb --

Bestil her!

Vælg uge
Uge13
2024
14
2024
15
2024
16
2024
17
2024
18
2024
19
2024
20
2024
21
2024
22
2024
23
2024
En uge tilbageEn uge frem
Pris
1 uge
4.1254.1253.4303.4303.4303.4303.4303.4303.4303.4303.430
Prisen er pr. Person   = Ledig= Forespørgsel= allerede booket
...ELLER VÆLG DATO: Udrejse (dd-mm-åååå):

 
LAV EN NY SØGNING

HVORFOR VÆLGE CIAO
  • Kvalitet siden 1992
  • 30 års erfaring
  • Personlig betjening
  • Åbent 9-17 (man-fre)

STJERNELISTEN
Listen er tom.

Tilføj boliger og del dem med familie og venner.
Klik på ved boligerne for at tilføje dem.

Søg bolig her


Følg os på facebook  -  Gå direkte til: Sommerferie Storbyferie Skirejser Intern1 ApS