Sitemap  |  Kontakt  |  Om Ciao  |  
REJSEMÅL
Produktet er tilføjet stjernelisten

Mobilhome Toscana, Italien

CIAO ferieboliger tilbyder ophold på de mest eftertragtede campingpladser i Italien, som alle er ideel basis for en uforglemmelig ferie i dette skønne land. Vore campingpladser tilbyder alt hvad der kan forventes af et campingliv. Her finder man masser af aktiviteter for store og små, swimmingpools, og gode sandstrande ved de campingpladser som ligger direkte ved vandet. Campingpladsernes tilhørende supermarkeder forsyner en med dagligvarer, ligesom de fleste også har restauration med god italiensk mad, hvis far eller mor skal have en friaften. Alt sammen i en rolig og rar atmosfære, hvor det tit og ofte foregår på børnenes og de unges præmisser og hvor ønsket om en god og hyggelig ferie er udgangspunktet.
Toscana og Umbrien præsenterer det ypperligste som Italien kan tilbyde, når talen falder på totaloplevelse. Her oplever man byer med middelal­derlige mure, porte, patinerede bygninger med teglbrændte tagsten, flora på de mange altaner, samt en kulturhistorie, som dels præsenteres i de mange skønne og smukke byer og dels i de museer, som der findes et utal af. Kør på de små veje med skyggefulde pinjetræer i vejkanten gennem en natur med vin- og majsmarker, olivenlunde, bølgende runde bakker - smukt og betagende, som ikke findes andre steder i Italien og se hvordan byerne ligger på toppene af de bølgende bakker. Det er en billedverden, som kun overgås af de kunstskattte, som kun ét sted i hele verde­nen findes, nemlig i de museer, som findes i Toscana og Umbrien.
CIAO ferieboligers campingpladser ligger tæt på regionernes seværdige byer, så som Firenze, Lucca, Siena, S. Gimignano, Assisi, Gubbio m.v.
Byerne i Toscana og Umbrien:
SIENA skal besøges - skønnere by findes vel næppe. Her i denne dejlige middelalderby, som er anlagt på tre bakker, findes en atmos­fære, som ikke findes andre steder. Her er gader, pa­ladser og kirker samlet inden for by­muren, så det hele går op i en højere enhed. Kigger man op på husmurene, finder man flere steder flag med dyr, som symboliserer det pågældende kvarter. Flagene bruges hvert år d. 2. juli og 16. august, hvor man afholder Palio’en - et farverigt hestevæddeløb som afholdes på Il Campo foran Palazzo Pubblico. Har man muligheden SKAL dette skue ople­ves. Ellers er det domkirken, en af Italiens smukkeste gotiske kirker, som tager pusten fra en. Nyd byen og gå på op-dagelse op og ned i bogstaveligste forstand i dens mange gader og opdag nye motiver dukke op, eller sid ned på Il Campo under en skyggefuld baldakin og få serveret en cappuccino, mens livet fortsætter ufortrødent, som et skuespil man selv er en del af.
MASSA MARITTIMA ligger 24 kilometer inde i landet på toppen af et højt bjerg ved randen af Colline Metallifere, og er en rigdom, som kun få har opdaget. Gå en tur i og omkring torvet Piazza Garibaldi med Palazzo Vescovi­le, biskoppernes sæde, Palazzo Pretorio, guvernørernes residens, Palazzo del Comune, byrådets hus, Zecca Cittadina, mønten, Fonte Pubblica, byens brønd og Palazzo dell´Abbon­danza, et fælles kornmagasin. Det er indbegrebet af italiensk middelalderby.
SAN GIMIGNANO er også en dejlig velbe­varet middelalderby, som ligger på et bakke­drag mellem Toscanas vinmarker. Byen har bevaret 15 af sine 70 oprindelige tårne og har dejlige torve, hvor også de fleste seværdighe­der ligger, bl.a. domkirken, Palazzo del Popolo og La Rocca.
MONTEPULCIANO er berømt for sine vine. Byen er en dejlig charmerende by, som sam­les omkring Piazza Grande.
FIRENZE den skønne by med floden Arno, broen Ponte Vecchio, kirkerne Il Duomo med det pragtfulde dåbskapel og Santa Croce, rådhuset Palazzo Vecchio på pladsen Piazza della Signoria med Michelangelo´s David-statue, og familiedynastiet Medici´s mange „fingeraftryk“ i form af uvurderlige kunstsam­linger, palazzo´er o.s.v., har fået mange mennesker til at vende tilbage til Italien. For byen er dejlig og næsten ubeskrivelig, dens sjæl får man bare foræret, når man går rundt i Firenzes gader. Her er også museet, som med garanti ikke findes andre steder i hele verden - Uffizi, der er Italiens fornemste museum for billedkunst. Firenze har næsten kun topseværdigheder, og man vender tilbage igen og igen, selv uden at have været henne at røre og kaste mønt ved Firenze´s bronze­vildsvin.
LUCCA er omgivet af gamle bymure og rum­mer en række dejlige bygninger. Skøn er San Michele-kirken, samt Piazza del Mercato, som er et gammelt romersk amfiteater. Kostbare kunstværker finder man i Duomo San Martino.
PISA ligger i den flade del af Toscana og er jo mest berømt for Det Skæve Tårn, som sam­men med Domkirken og dåbskapellet ligger på Piazza del Duomo. Gå rundt og mærk det histori­ske sus, for det var i disse omgivelser den berømte fysiker og astronom Galilei arbejdede.
GUBBIO er en næsten uforandret middelal­derby. Bag bymure på Ingino-bjergets skrånin­ger ligger denne dejlige by, hvor tiden står stille og hvor man kan gå i de små gader med kirker, paladser og huse, som alle er bygget i sten med lyserødt skær. Man vil nyde byens atmosfære og den venlige befolkning. Byen er kendt for sin keramik, som er rigt dekoreret med blomster. Byen er rig på traditio­ner, bl.a. afholdes d. 15. maj Ceri-festen - en farverig folkefest med konkurrence mellem byens hånd­værkerlav og sidste søndag i maj Palio della Balestra - en bueskydnins-konkurrence med armbrøst, historiske optog og flagopvisning.
PERUGIA er Umbriens hovedstad. I byens centrum finder man en spændende historisk bydel med krogede gader mellem middelalder­lige bygninger med arkader, trapper og broer. På toppen ligger det gamle fængselsfort Rocca Paolina og ved Piazza 4 novembre er Perugia´s største seværdigheder samlet, bl.a. Fontana Maggiore, Palazzo dei Pri­ori, Collegio del Cambio, Arco Etrusco o.s.v. Og så er Perugia en universitetsby, med en særlig afdeling for udlændinge. I juli måned er der jazz-festival.
ASSISI ligger højt og flot i det umbriske landskab, og er et af Italiens mest betydnings­fulde religiøse centre. Her finder man en yderst velholdt middelalderby, som er præget af små bilfri gader samt dens kirker San Francesco og Santa Chiara. Der findes sjæl­dent noget smukkere. Brug masser af tid her og sid ned på en af fortorvscafeerne på Piazza del Comune og nyd livet i denne dejlige by.
ORVIETO har en af Italiens smukkeste dom­kirker og dette uden overdrivelse. Nyd dens facade, som er utrolig impo­nerende med dens mange mosaikker og gå derefter ind i kirken og se de fremragende fresker. Selve byen er i centrum en middelalderby og hvis man kom­mer en lørdag, er der om formiddagen keramikmarked på Piazza del Popolo
 Se kort over Toscana


Udvalgte indkvarteringer i Toscana


hu Montescudaio village Mobilhome FAMILY
Italien > Toscana > Cecina

hu Montescudaio village ligger på den etruskiske kyst i Toscana omgivet af en smuk skov i det toscanske landskab ved den gamle landsby Montescudaio. Er en perfekt ramme for en ferie for hele ....»

Læs mere om hu Montescudaio village Mobilhome FAMILY

 
     
PrisniveauAnkomstStjerneliste Yderligere info
Ingen pris
fundet
ValgfriTilføj til stjernelisten Tilføj Antal senge 6Afstand til indkøb 0 m

hu Montescudaio village Mobilhome JOY
Italien > Toscana > Cecina

hu Montescudaio village ligger på den etruskiske kyst i Toscana omgivet af en smuk skov i det toscanske landskab ved den gamle landsby Montescudaio. Er en perfekt ramme for en ferie for hele ....»

Læs mere om hu Montescudaio village Mobilhome JOY

 
     
PrisniveauAnkomstStjerneliste Yderligere info
Ingen pris
fundet
ValgfriTilføj til stjernelisten Tilføj Antal senge 5Afstand til indkøb 0 m

hu Montescudaio village Mobilhome LUX
Italien > Toscana > Cecina

hu Montescudaio village ligger på den etruskiske kyst i Toscana omgivet af en smuk skov i det toscanske landskab ved den gamle landsby Montescudaio. Er en perfekt ramme for en ferie for hele ....»

Læs mere om hu Montescudaio village Mobilhome LUX

 
     
PrisniveauAnkomstStjerneliste Yderligere info
Ingen pris
fundet
ValgfriTilføj til stjernelisten Tilføj Antal senge 5Afstand til indkøb 0 m

 Se rejser til Toscana

 Oversigt over alle rejsemål
HVORFOR VÆLGE CIAO
  • Kvalitet siden 1992
  • 30 års erfaring
  • Personlig betjening
  • Åbent 9-17 (man-fre)








Følg os på facebook  -  Gå direkte til: Sommerferie Storbyferie Skirejser Intern1 ApS